Truck of the Year 2020
Den ny Actros

Truck of the Year 2020

Den femte pris for årets bedste lastbil.

Journalister med speciale i erhvervskøretøjer fra 24 europæiske lande har for femte gang valgt Mercedes-Benz Actros som årets bedste lastbil. Allerede med den første Actros i 1997 begyndte succeshistorien, og også de følgende generationer kunne sikre sig prisen. Med ni titler er Mercedes-Benz nu det mest vindende mærke i kampen om prisen for teknologisk videreudvikling, det grundlæggende kriterium i udvalgsprocessen for den internationale Truck of the Year-jury (ITotY).

I henhold til juryens regler gives titlen hvert år til den lastbil, som har ydet det største bidrag til innovationer inden for vejtransport, hvad angår rentabilitet, emissioner, sikkerhed, køreegenskaber og komfort. I den forbindelse scorer flagskibet fra Mercedes-Benz Trucks især point med de indre værdier: Størstedelen af innovationerne er udviklet med det erklærede mål at bringe chauffører, kunder og samfundet mærkbart fremad. Den nye Mercedes-Benz Actros giver med nyheder som multimediecockpit, MirrorCam i stedet for sidespejle, delvist automatiseret kørsel med Active Drive Assist eller videreudviklede sikkerhedssystemer som Active Brake Assist i femte generation og den yderligere forbedrede drejeassistent således passende svar især inden for emnerne sikkerhed, effektivitet og komfort.

Derudover roste ITotY-journalisterne de udvidede funktioner i den forudseende fartpilot Predictive Powertrain Control (PPC) på lange strækninger med mange kurver samt det komplet digitale multimediecockpit, som har erstattet det konventionelle kombiinstrument i den nye Actros.

Formanden for den internationale jury, Gianenrico Griffini, sammenfattede juryens afstemning: »Med introduktionen af den nye Actros har Mercedes-Benz bragt en topmoderne lastbil på vejen, som baner vejen for automatiseret kørsel i fremtiden.«

Den renommerede pris blev overrakt under den internationale erhvervskøretøjsmesse for Road & Urban Transport Solutions (Solutrans) i Lyon til prof. dr. Uwe Baake, leder af udvikling hos Mercedes-Benz Trucks. I anledning af overrækkelsen udtalte han: »Vi er lykkelige og stolte over, at Truck of the Year-juryen med denne pris har belønnet vores anstrengelser over de sidste år og måneder. Tak på vegne af virksomheden og hele teamet. Det vil anspore os til fortsat at yde vores bedste og opfylde de højeste standarder ved udviklingen af vores lastbiler, særligt når det gælder fremtidsemner som elektromobilitet, automatiseret kørsel og digitalisering af branchen.«