De to sørger for det store show: Günter og Renate Auer er sprængmestre hos Bärnreuther + Deuerlein. To til tre gange om ugen skal de bore huller i kanten af stenbruddet, sætte sprængladninger i og fylde det hele op igen. Så gælder det om at komme på afstand, inden det siger bum. Tusindvis af tons kalksten falder ned med et brag. Helt frisk materiale, der efter at være sprængt og siet, bliver transporteret med Arocs og Actros til byggepladser i en omkreds af 100 kilometer.
Sprængmesteren.
Det er de mennesker, der leverer materialerne til vores veje. Ikke helt risikofrit – og alligevel er de nærmest usynlige, hvis man ikke lige er ude at køre i et stenbrud. Det kræver god fysisk kondition og samtidig en perfekt fingerspidsfornemmelse. En kombination af kvalifikationer, som ikke mange mennesker besidder. Men det gør Günter og Renate Auer. Både som team og enkeltindivider mellem sten, støv og grus. Måske er vores veje så gode, fordi sprængmestre som de to bare elsker deres arbejde.
Bärnreuther Transport
- Lastbilerne flytter dagligt 150 tons kalksten.
- Der kan brydes 1.000 tons sten i timen.
- Der udvindes dagligt 12.000 tons kalksten og dolomit i fem anlæg.
Fotos: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau