Hans bedstefar og far satsede i deres speditionsfirma på trækkere af den nye generation – forkortet NG. Dennis Rekate byggede sig nøjagtigt sådan en. Og derudover med en usædvanlig motor.

I starten ville Dennis Rekate egentlig ikke have en NG. På familiespeditionsfirmaets kontor hænger flere billeder af vognparken i 1980’erne og 1990’erne: mellemstore NG‑sættevognstrækkere i kommunalorange, der kørte laster gennem hele Tyskland. “Sådan en ville jeg have”, siger Rekate og viser os gennem den store værkstedhal, “men min første veteranbil var denne LPS 2032.”

NG 1936 blev godkendt første gang – i Italien.

I kabinen befandt sig stadig den daværende ejers vejkort og fartskiver. “Fra et sted i nærheden af Lecce kørte NG blokvognen med store vintanke helt til Spanien”, fortæller Rekate og tryller den originale, italienske nummerplade fem fra bag passagersædet. “Det hele er her endnu.” Rekate værdsætter samtidige detaljer, og derfor har han suppleret de gamle landkort med sine egne eksemplarer og udstyret kabinen med passende mærkater og vimpler. Endog det originale, italienske rammeskilt på bagenden blev dækket af før lakering. “Det fås ikke længere fra nyt”, forklarer han. Selv efter 33 år er hele teknologien så god som ny, så lastbilmester Rekate skulle kun udføre kosmetisk arbejde.

Udstyret på denne måde har han allerede kørt nogle mindre, lejlighedsvises ture for virksomheden med 1936’eren. Men det er en undtagelse. Men alligevel: “Dette er lastbiler – dem vil jeg også kunne bruge”, siger veteranbilfan’en, der er ansvarlig for vognparken i familievirksomheden. Som det næste på listen står kontakt til den daværende chauffør. “Det gjorde jeg også ved min LPS, og den første ejer – et speditionsfirma – var mere end begejstret over, at den stadig findes.”