Arocs’erne hos Schick Group transporterer stålbetonelementer til opførelsen af den nye terminal i Frankfurt lufthavn. Kolosserne vejer op til 44 ton – men det er ikke problemet.

Stykke for stykke vokser den nye terminal 3 frem i den østlige del af Frankfurt lufthavn. Op mod 25 millioner passagerer skal ekspederes her hvert år. En af deltagerne i projektet er Schick Group fra Bad Kissingen. De står for konstruktionen af pier H og J samt det knap 70 meter høje tårn. Det er ikke nogen lille opgave, for alene lufthavnsfinger J er 600 meter lang og består af tre niveauer.

“Vi anvender knap 70 køretøjer over 7,5 ton”, siger flådechef og disponent Stefan Eichholz. “Hovedsageligt Arocs som betonblandere, tippeladskøretøjer og sættevognstrækkere.” Til nybyggeriet af terminal 3 er hans team i øjeblikket beskæftiget med at transportere 86 Y‑støtter af stålbeton. De enkelte støtter vejer fra 22 til knap 44 ton, så Schick‑chaufførerne må kun køre om natten.

Såsom nu klokken 0:40 på parkeringspladsen “Schwarze Pfütze” kort før tilkørslen til A71, hvor Schick‑holdet endnu engang stiger ud for at spænde de tunge kæder, der sikrer lasten. Det er marts, og den forgangne uge bragte årets første varme dage. Alligevel er det nu isnende koldt igen.

Indtil videre er alt gået glat, men der er immervæk 210 kilometer til lufthavnen. Det ellers bælgmørke vejafsnit oplyses af blødt orange lys fra bilernes lygter. Politibilen, som har ledsaget konvojen ad hoved- og landevejene, vender næsen hjemad.

“Vi kom afsted til tiden, det er vigtigt,” siger chauffør Walter Kleinhenz. Han kender strækningen. Men i dag er betingelserne vanskeligere end ellers, for hans Arocs transporterer et 37,5‑ton Y‑element. “Det kan Arocs’en sagtens trække. Udfordringen er bredden på 5,40 meter. Det kan godt komme til at knibe”, siger Kleinhenz.

“Vores sættevognstrækkere kører ofte med tung last. Med Arocs har vi fundet en økonomisk løsning,” siger Stefan Eichholz, som har været flådechef i firmaet siden 2015.

Konvojen er sat i gang igen. Walter Kleinhenz kigger på MirrorCam-displayet på venstre A‑stolpe. “Systemet er en rigtigt god hjælp for os. Når jeg drejer med traileren, drejer billedet med. Så har jeg hele tiden overblik over hækområdet.”

Foran konvojen ligger nu en lang stigning. Baglygterne på den forankørende ledsagebil fjerner sig. Den samlede vogntogsvægt på 66,5 ton kan alligevel godt mærkes nu. Chauffør Walter Kleinhenz træder blødt på speederen med sin højre fod. Trækkerens 390 kW bringer ubesværet Arocs’en i position igen. Også den anden Arocs i konvojen slutter op.

I mellemtiden er kolonnen drejet af A3 over til A5 i retning mod Basel. Forude ligger det vanskeligste vejafsnit, og i dag, med en af de tungeste klasser af Y‑elementerne i bagagen, bliver det rigtigt trangt på byggepladsen. Walter Kleinhenz hænger radioen i holderen. Arocs’en bliver langsommere og drejer ind i den enkelte vognbane. Kleinhenz peger på MirrorCam-displayene. I venstre og højre side er der kun 15 centimeter ud til betonmurene. Der kræves fuld koncentration frem til udkørslen. Konvojen bevæger sig forsigtigt fremad.

Nu er klokken 3:50 om morgenen. Bilerne når frem til indkørslen til byggepladsen.

På lufthavnsområdet blæser en bidende kold vind. Alle skal snart stige ud igen for at tage lastsikringen og belysningen af. Bagefter bliver der læsset af. “Sådan var det i hvert fald i går.” Så er det måske alligevel rutine? Kleinhenz griner og drejer køretøjet med anhænger ind på byggepladsen i skridttempo. “Nej, rutine kan man stadig ikke kalde det.”