Nummer 26.

En losseplads i det bjergrige Schwäbische Alb i det sydvestlige Tyskland i 1982: Werner Lachnit leder efter reservedele til sin traktor. Finde delene og hurtigt hjem igen - det var planen. Men pludselig opdager han noget, som alligevel kræver lidt mere af hans tid.I et hjørne står en blågrøn ladvogn.

"Jeg vidste ikke, hvilken model det var. Men jeg kunne se stjernen på lastbilen", fortæller Lachnit i dag. Han vidste med det samme, at han måtte eje bilen: 500 DM investerede han dengang. "Bilens tilstand var ganske god. Det spottede jeg med det samme."

Men Werner Lachnit kunne ikke helt finde ud af, hvad det var for en veteranbil, han havde fået fat i. "Jeg manglede jo papirerne, og der stod ikke noget typenummer i døren." Han kom på rette spor ved hjælp af chassisnummeret. Det begynder med 3, 2 og 9. Det var typeserien. Jeg havde egentlig troet, at det var en bil af typeserien 334. Det var den eneste lastbilstype, jeg kendte til."

Ved et heldigt tilfælde kom der endnu mere frem om lastbilen: På værkstedet var der en kunde, som genkendte veteranbilen. "Det viste sig, at bilen engang tilhørte et savværk i regionen. Manden kendte endda chaufføren fra dengang." En lørdag eftermiddag tog Lachnitz på besøg hos chaufføren. "Han var naturligvis begejstret over at høre, at hans bil stadig eksisterede." Den dag fik Werner Lachnit hele historien om sit pragteksemplar.

Der blev kun produceret 629 eksemplarer af LP 329-modellen i Gaggenau. Werner Lachnits lastbil stammer fra allerførste modelår, 1957. Af opbygningsproducenten Wackenhuts noter fremgår, at Lachnit har fået nummer 26.

Det tog flere år at restaurere lastbilen. Bortset fra, at toppakningen skulle udskiftes, fejlede motoren intet. Werner Lachnit genopbyggede ladet fuldstændigt. Førerhuset trængte også til nye plader. Og tanken havde en revne. "Den må være blevet ramt af en gaffeltruck dengang, den stod i skuret."

I veteranbilkredse varede det længe, før den restaurerede lastbil høstede anerkendelse. "Folk spurgte mig, hvad jeg dog ville med en lastbil med frembygget førerhus. Veteranlastbiler skulle have "snude på" - sådan hed det sig dengang." Til det første veteranbiltræf, hvor han dukkede op med sin LP 329, skulle han endda parkere den på parkeringspladsen udenfor. "Det har selvfølgelig ændret sig", siger Werner Lachnit.

Lachnit tager ikke på længere ture med sin blågrønne perle. "Vi er jo bare i vejen for de moderne lastbiler." Man kan dog støde på Werner Lachnit og hans LP 329 på et veteranbiltræf i Sydtyskland i ny og næ.