Elektriske oplevelser og ren køreglæde

Den tredje eActros EXPERIENCE 2025

Elektriske oplevelser og ren køreglæde

Tredje omgang af eActros EXPERIENCE 2025 løb af stablen den 12. og 13. september 2025. Igen var medlemmer af vores RoadStars-community inviteret med, så de kunne opleve fremtiden inden for elektrodrift helt tæt på. Her kan du se deltagernes forventninger til de to dage.

To dage proppet med teknik, samvær og masser af følelser

Septemberudgaven af eActros EXPERIENCE var præget af moderne elektromobilitet og virkelige erfaringer fra praksis. RoadStars fra seks forskellige lande – Portugal, Spanien, Holland, Frankrig, Rumænien og Tyskland – mødtes for at teste den nye eActros 600 live og udveksle erfaringer med andre førere.

Den eksklusive prøvetur var højdepunktet: RoadStars fik lov til selv at teste eActros 600 – sammen med eksperterne. Det gav en enestående mulighed for at stille tekniske spørgsmål direkte til Mercedes-Benz Trucks' ingeniørteams.

Den praktisk orienterede sikkerhedstræning på testområdet var endnu et højdepunkt – en kombination af adrenalin, viden og masser af køreglæde.

Video thumbnail

Starten gik på fabrikken i Wörth – dér, hvor lastbilerne bliver til

Kickoff fandt sted på den traditionsrige Mercedes-Benz-fabrik i Wörth – Europas største lastbilsmontagefabrik. Under den guidede rundvisning fik alle et imponerende indblik i produktionsprocesserne og oplevede, hvordan en topmoderne lastbil opstår ud fra mange tusinde bestanddele. Præcision, teknik og teamwork – her blev det anskueliggjort, hvad der gemmer sig bag stjernen.

eActros EXPERIENCE

I Experience World: En snak med eksperterne

På eActros 600 Experience World var det ikke kun de nyeste modeller, fx eActros 600 og Actros L, der var til stede, det var også menneskene, der udvikler dem. I en afslappet atmosfære kunne RoadStars stille spørgsmål, give feedback og fremkomme med deres egne idéer – en direkte forbindelse til udviklerne, som var inspirerende for begge parter.

Fra klassiker til elbil – en pakke med dobbelt køreglæde

Fredagen bød på et stykke lastbilshistorie, man fik lov til at røre ved: I de historiske Mercedes-Benz-køretøjer fik deltagerne mulighed for at opleve, hvordan det tidligere var at køre lastbil – råt, direkte og med sin egen karakter.

Om lørdagen kiggede vi så fremad: På testbanen fik RoadStars lov til selv at køre eActros 600 og Actros L. I selskab med erfarne instruktører kunne de selv opleve, hvor imponerende rolige, komfortable og kraftfulde de nye modeller er at køre i.

eActros EXPERIENCE

Træning til hverdag og højere effektivitet

I Eco-kurset blev der undervist i, hvordan man kan reducere energiforbruget og øge sikkerheden ved hjælp af forudseende kørsel.

Den efterfølgende sikkerhedsdel indeholdt det hele: Bremseøvelser med fuld last, undvigemanøvrer og korrekt sædeposition gav deltagerne ægte aha-oplevelser – og samtidig var det enormt sjovt. Gode betingelser og godt humør var en perfekt afrunding af oplevelsen.

eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE
eActros EXPERIENCE

Til sidst socialt samvær og bryggeribesøg

Som afslutning gik turen mod Höpfner-bryggeriet, hvor oplevelserne flittigt blev diskuteret under rundvisningen og den fælles middag i den historiske riddersal. Mellem masser af grin, faglig snak og planer om næste gensyn stod det helt klart: eActros EXPERIENCE 2025 har endnu engang vist, hvad et RoadStars-community er baseret på, nemlig passion, nysgerrighed og sammenhold.

To dage fuld af begejstring, teknik og holdånd: Den tredje eActros EXPERIENCE var en ubetinget succes, der gav lyst til mere.

Vi glæder os til næste gang!

eActros EXPERIENCE
Den 2. eActros EXPERIENCE 2025

Teknik, man kan røre ved

Den 27. og 28. juni 2025 var det igen blevet tid: For anden gang i år var medlemmer af RoadStars-communityet inviteret til at opleve eActros EXPERIENCE live. Her kan du læse mere om, hvilke forventninger vores deltagere havde til det eksklusive køreevent med den nye eActros 600.

Video thumbnail

Ved eActros EXPERIENCE i juni var omdrejningspunktet ægte køreoplevelser, spændende teknik og samvær med ligesindede. RoadStars fra Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Østrig og Tjekkiet mødtes over to begivenhedsrige dage og fik mulighed for på egen krop at opleve fremtiden inden for kørsel med elektrisk lastbil.

Fokus var naturligvis på den nye eActros 600, som deltagerne fik mulighed for at føle nærmere på tænderne ved en eksklusiv testkørsel. Programmet indeholdt også en direkte dialog med Mercedes-Benz Trucks' udviklingsteams, hvilket gav en unik mulighed for at få afklaret tekniske spørgsmål på første hånd.

Arrangementet blev afsluttet med en intensiv sikkerhedstræning på testområdet – et ægte højdepunkt, der ikke kun var en aha-oplevelse, men også gav masser af køreglæde.

eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025

Det startede med: Lastbilproduktion på helt tæt hold

Det hele begyndte på Mercedes-Benz-fabrikken i Wörth – Europas største lastbilsmontagefabrik. Her fik deltagerne ikke bare mulighed for at få et blik bag kulisserne, men kunne også opleve, hvordan tusindvis af enkeltdele forvandles til en skræddersyet lastbil. Det er imponerende at se, hvor meget præcision og knowhow, der er gemt i hvert enkelt køretøj.

eactros-experience-2025

Teknik i praksis – dialog med udviklerne

Programmet fortsatte i eActros 600 Experience World: Her var det ikke kun de topmoderne køretøjer eActros 300 og eActros 600, der ventede på deltagerne, det gjorde udviklingsteamet fra Mercedes-Benz Trucks også. Spørgsmål, feedback og reelle forbedringsforslag – her var der plads til alt det, der virkelig betyder noget for en trucker i hverdagen. Et møde i øjenhøjde, som alle deltagere virkelig nød.

Fortiden møder fremtiden – et kontrastfyldt program fuld af køreglæde

Resten af fredagen stod i klassikernes tegn: I historiske Mercedes-Benz-lastbiler fik vores RoadStars mulighed for at opleve, hvordan det tidligere var at køre – charmerende, men også udfordrende. Om lørdagen sprang vi så ind i fremtiden: Og så gik det løs med eActros 600 og Actros L på testbanen. Ledsaget af erfarne kørelærere fik deltagerne lov til selv at køre de nye modeller – og de var begejstrede for komforten og køredynamikken.

eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025
eactros-experience-2025

Safety & Eco – mere effektivitet og større sikkerhed i hverdagen

Eco-træningen viste deltagerne, hvordan den rette kørestil også kan sænke dieselforbruget, så hverdagen bliver mere sikker. Det absolutte højdepunkt: Sikkerhedstræningen på Mercedes-Benz Trucks' testområde. Fuld opbremsning med læsset sættevognstog, undvigemanøvrer og den perfekte kørestilling – her blev det hele håndgribeligt. Og både vejret og stemningen var helt perfekt.

eactros-experience-2025

God afslutning, gode samtaler – simpelthen et fantastisk event

Det hele blev afrundet med en rundvisning på bryggeriet og efterfølgende middag på Höpfner Burghof. Her var der ikke kun mulighed for at grine sammen, der blev også talt om næste gensyn. For os er der kun ét tilbage at sige: Tak for to uforglemmelige dage fyldt med passion, nysgerrighed og fællesskab. 

Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025

Fra oldtimere til eActros 600

Den 25. og 26. april 2025 deltog de medlemmer af RoadStars-communityet, der var blevet udtrukket, i årets første RoadStars eActros EXPERIENCE. Her kan du læse, hvad de syntes om den nye eActros 600, og hvad de ellers oplevede.

Video thumbnail

Ved den første RoadStars eActros EXPERIENCE mødtes udvalgte medlemmer af vores RoadStars-community og fik et eksklusivt indblik i Mercedes-Benz Trucks' spændende verden. Deltagerne kom fra Rumænien, Polen, Østrig, Tjekkiet og Tyskland. Ud over en unik mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden ventede der vores RoadStars et tætpakket program fyldt med action – inklusive en prøvetur i den helt nye eActros 600 og et møde med vores udviklere af Mercedes-Benz Trucks-køretøjer. Et yderligere helt specielt højdepunkt var køreoplevelsen på Mercedes-Benz Trucks' testområde.

Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025

På Mercedes‑Benz' største lastbilsmontagefabrik

Vi startede med en rundvisning på Mercedes-Benz-fabrikken i Wörth. Her kunne deltagerne følge den enestående produktion af lastbiler live og få et interessant indblik i produktionsforløbet. Dette var især spændende, da alle køretøjer bliver fremstillet efter kundeordre og dermed er unikke.

Den første eActros EXPERIENCE 2025

RoadStars får mulighed for at tale med medarbejdere fra udviklingsafdelingen

Turen fortsatte med et besøg i den nye eActros 600 Experience World, hvor deltagerne fik lejlighed til at beundre eActros 300-sættevognstoget og eActros 600 helt tæt på. Her fik de også detaljeret indblik i fremtidens lastbilkørsel af markedsanalytikere og udviklere fra Mercedes-Benz Trucks, og deltagerne fik lejlighed til selv at fremkomme med ønsker og forslag til forbedringer til snitfladen mellem menneske og maskine – for hvem kender hverdagen for lastbilførere bedre end vores RoadStars?

eActros EXPERIENCE 2025

Oplev selv eActros 600 og teststrækningen – en oplevelse, du aldrig glemmer

I legendariske oldtimere fra Mercedes-Benz Trucks fik RoadStars selv mulighed for at opleve, hvor meget kørsel har forandret sig. For de to influencere Katarzyna og Adrian var det noget helt særligt at opleve de to køretøjsverdener i direkte sammenligning.

Herefter fulgte den ultimative praktiske test for vores RoadStars. Sammen med køreinstruktører fik deltagerne mulighed for selv at opleve den smidige køreoplevelse i en eActros 600. Og i filmen her har vi fastholdt nogle af de kommentarer, RoadStars havde til oplevelsen. Et Eco-kursus udgjorde den perfekte afslutning på programmet. Her lærte deltagerne, hvordan de kan sænke deres forbrug på længere sigt, også ved kørsel med diesellastbiler. Det absolutte højdepunkt for alle RoadStars var et sikkerhedskursus i fantastisk vejr på Mercedes-Benz Trucks' testområde "Entwicklungs- und Versuchszentrum": Paletten omfattede alt, lige fra den rigtige sædeindstilling til fuld opbremsning og undvigemanøvrer med fuldt læsset sættevognstog – det føltes faktisk, som om dagen gik alt for hurtigt.

Oldtimer vs. eActros 600: Den ultimative test
Oldtimer vs. eActros 600: Den ultimative test
Oldtimer vs. eActros 600: Den ultimative test
Oldtimer vs. eActros 600: Den ultimative test
Oldtimer vs. eActros 600: Den ultimative test
Oldtimer vs. eActros 600: Den ultimative test
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025
Ren køreglæde: Den første eActros EXPERIENCE 2025

En fantastisk start på eActros EXPERIENCE i 2025

Den actionfyldte dag og de mange spændende indtryk blev afsluttet om aftenen med en rundvisning og lækker middag på bryggeriet Höpfner Burghof. Så var der bare tilbage at sige tak. Den første eActros EXPERIENCE 2025 var en stor succes, og vi er glade for, at I havde lyst til at tilbringe nogle oplevelsesrige timer sammen med os. Vi glæder os til at være sammen med jer igen.

Kunne du lide denne artikel? Lad os høre fra dig!