Fra byen til støvede veje

Hej RoadStars! Denne gang er vi i en by, der tilsyneladende er opstået ud af ingenting: Brasília. Den 21. april 1960 blev den indviet af præsident Juscelino Kubitschek med det formål at fremme udviklingen af landets indre. Siden da har den været Brasiliens hovedstad.

Den planlagte by på det centrale plateau, Planalto Central, betragtes som en milepæl inden for moderne arkitektur. Tegnet af Lúcio Costa og Oscar Niemeyer minder byens grundplan om et fly. 

Byen er anlagt så rummeligt, at vi uden problemer kan bevæge os rundt i vores Axor. Tiden i Brasília udnytter vi til fulde: vi ordner vores visum, laver service på lastbilen, skaffer et nyt barnesæde og servicerer og reparerer klimaanlægget i opbygningen.

Vi vil nemlig videre ind i landet, til en af de varmeste regioner, hvor det selv om vinteren kan blive op til 35 grader. 

Til sidst går der en hel måned, før vi rejser videre. Til gengæld nyder vi vores første overnatningsplads på vejen endnu mere. Med sin fantastiske udsigt over en uendeligt grøn dal er det en sand kontrast til byen. Næste morgen giver et møde os et kort forskrækkelsesøjeblik: En stor slange snor sig helt tæt forbi os. Heldigvis er det falsk alarm. Det er kun en stor stålorm, cirka 70 cm lang. 

Turen fortsætter ad støvede pister gennem Cerradoen. Efter et par dage når vi vores første mål: grotten Terra Ronca, som tilhører et af Sydamerikas største hulesystemer. Igen og igen ser vi de lysende blå hyacintaraer. Som regel hører vi dem, før vi ser dem, og det er hver gang et særligt øjeblik.

Ved en postkortsmuk flod midt ude i ingenting holder vi en pause. Vi nyder muligheden for at køle os af – og selvfølgelig skal der også grilles.