Sikkerhed ved din side.
General Safety Regulation

Sikkerhed ved din side.

Mercedes-Benz Trucks sikkerhedsassistentsystemer.

Sikkerhed kommer i første række, især på vejene. Fra den 7. juli 2024 gælder der nye standarder for sikkerhedsassistentsystemer i hele EU som følge af den opdaterede General Safety Regulation (GSR, forordning 2019/2144 (EU)) til forbedring af den generelle trafiksikkerhed.
Mercedes-Benz Trucks´ erklærede mål er at hjælpe og aflaste førerne bedst muligt undervejs.

De nyudviklede og videreudviklede sikkerhedsassistentsystemer overholder ikke bare de standarder, der gælder fra 2024, de overgår dem også til dels i omfang.

Dermed markerer de endnu en milepæl på vejen mod ulykkesfri kørsel.

Alle gadens helte har brug for lidt hjælp en gang imellem. Og det er sikkerhedsassistentsystemerne fra Mercedes-Benz Trucks klar til. De har alle unikke evner, der kan hjælpe i kritiske situationer.

Oplev, hvordan det fungerer i praksis, og gå på opdagelse i Super Safety Sidekicks’ tegneserieverden.
 

De fire sikkerhedssystemer, der bliver præsenteret, er et udvalg af fremtidige systemgenerationer, der vil være tilgængelige på tværs af modeller, så snart de opdaterede GSR-retningslinjer træder i kraft.

Her finder du en oversigt for hver model over alle de aktuelt tilgængelige sikkerhedsassistentsystemer:

Den videreudviklede anden generation af Active Sideguard Assist 901, 1, 905 kan hjælpe føreren ved alle hastigheder i forbindelse med vognbaneskift eller drejemanøvrer med begrænset udsyn. Desuden kan det totrins advarselssystem gøre føreren opmærksom på potentielle farer, så vedkommende kan gribe ind i tide for at afværge en kritisk trafiksituation.

Fordele kort og godt.

  • Overvågning i fører- og passagerside
  • Totrins advarselssystem ved fareregistrering (først optisk information, derefter optisk advarsel og advarselslyd)
  • Fareregistrering og advarselsmeddelelse ved alle hastigheder
  • Aktivt bremseindgreb ved drejning mod højre (højrekørsel) eller mod venstre (venstrekørsel) ved hastigheder op til 20 km/h, hvis der ikke reageres på optisk advarsel eller advarselslyd

Sjette generation af Active Brake Assist901, 902, 903 er forsynet med udvidet registrering af omgivelserne via 270°‑fusionsteknologi med seks nye sensorer. Overvågning af flere baner samtidigt sørger for en mere effektiv fareregistrering. På den måde kan Active Brake Assist 6901, 902, 903 reagere endnu hurtigere på kritiske situationer, f.eks. når man nærmer sig stillestående eller langsomtkørende trafik – også i typiske motorvejskurver.

Desuden registrerer systemet stillestående personer og personer i bevægelse samt cyklister på vognbanen, både hvis de krydser vejen og som modkørende. Hvis der registreres en kollisionsrisiko, kan Active Brake Assist 6901, 902, 903 reagere med en automatisk fuld opbremsning ved hastigheder op til 60 km/h.

Fordele kort og godt.

  • 270° registrering af omgivelserne via kamerateknologi og ekstra nærområdesensorer på forlygterne og langs siden
  • Forbedret reaktion på fodgængere samt cyklister op til 60 km/t
  • Mulighed for forbedret reaktion og ulykkesforebyggelse i tilfælde af køretøjer, der bevæger sig eller holder stille i typiske motorvejskurver
  • Ved højere hastigheder er det muligt at reducere alvorligheden af ulykken betragteligt
  • Advarselssystem i tre trin ved fareregistrering: Først optisk advarsel og advarselslyd, derefter delvis opbremsning og til sidst automatisk fuld opbremsning
  • Høj tilgængelighed ved dårlig sigtbarhed takket være radarteknologi

Front Guard Assist901 overvåger trafikken foran køretøjet og hjælper føreren ved køretøjsstilstand, under igangsætningssituationer og i vejkryds. Hvis systemet registrerer objekter foran køretøjet, der står stille eller bevæger sig, eksempelvis personer, hjælper det føreren i kørselssituationer op til 15 km/h ved hjælp af faremeddelelser via advarselssystemet i to trin.

Fordele kort og godt.

  • Aktiv i kørselssituationer op til 15 km/t
  • Overvågningsområdet dækker den blinde vinkel foran køretøjet (op til ca. 4 m) i hele køretøjets bredde
  • Totrins advarselssystem ved fareregistrering (optisk advarsel, derefter optisk advarsel og advarselslyd)
  • Mulig forebyggelse af ulykker eller reduktion af ulykkens alvorlighed inden for systemets grænser

Et perfekt samspil mellem de forskellige køreassistentfunktioner i Active Drive Assist 3901, 905, 906 resulterer ikke kun i forøget kørekomfort, men bidrager også til at forbedre trafiksikkerheden.

Den nyeste generation af Active Drive Assist 3901, 905, 906 hjælper føreren endnu mere effektivt med langsgående og tværgående styring af lastbilen. En vigtig nyhed er her Emergency Steering-funktionen: Hvis Active Sideguard Assist 2901, 1, 905 advarer om kollisionsfare ved vognbaneskift, kan Active Drive Assist 3901, 905, 906 aktivt styre imod og således styre køretøjet tilbage til midten af vognbanen eller tilbage til egen vognbane.

Desuden reagerer systemet aktivt, hvis føreren bliver uopmærksom, f.eks. på grund af helbredsproblemer: Systemet registrerer inaktivitet og bringer køretøjet til standsning så blidt som muligt.

Fordele kort og godt.

  • Specielt udviklet til motorvejskørsel
  • Virker i hele hastighedsområdet
  • Automatisk afstandsregulering med stop-and-go (igangsætning og standsning i køsituationer)
  • Automatisk og kontinuerlig centrering af køretøjet i midten af vognbanen
  • Kan forhindre, at køretøjet forlader vognbanen via aktivt styreindgreb
  • Kan i tilfælde af inaktivitet hos føreren bremse køretøjet moderat til stilstand
  • Kan i tilfælde af kollisionsfare under vognbaneskift styre eget køretøj tilbage i egen vognbane
Opad