Når man taler med Manuel Pfenning, kan man ret hurtigt mærke, hvad det er, der kan få en virksomhed til at skifte spor: Med en klar målsætning og en stærk tro på holdånd går direktøren for pfenning logistics fra Baden-Württemberg helt bevidst mere moderne til værks.

Begge dele lærte Manuel Pfenning gennem ishockey: Som spiller på ishockeyholdet Heilbronn Eisbären var han med til at vinde fire mesterskaber. Også i pfenning logistics group var denne korpsånd en hjælp, og derfor blev ansættelsen som praktikant fulgt op af en uddannelse, derefter et logistikstudium og endelig, i dag, det samlede ansvar for afdelingen Transport und Logistik-Operations Nord.

200

ansøgninger får virksomheden hver måned.

Content fahrermangel career culture 01

Kærlighed til detaljen: Pfenning-flåden omfatter modelkøretøjer fra Mercedes‑Benz udstillet bag glas.

Hånden på hjertet: Hvordan ser det ud med antallet af ansøgere i de seneste år?
Altså helt ærligt? Temmelig godt. Med fremkomsten af sociale medier og digitale ansøgningsmuligheder er kurven gået stejlt opad. Vi har – og jeg overdriver ikke – øget antallet af ansøgere til ca. 200 om måneden. Og det inden for ganske få måneder!

Wow. Hvornår og hvordan begyndte denne, skal vi kalde det, “positive truckerkonjunktur”?
I 2016, hvor vores kampagne FairTruck gik i luften: Ved at deltage har virksomheder siden da arbejdet for mere fair betingelser og større påskønnelse inden for branchen. Samme år lancerede vi online-platformen “Lastbilsædet”, hvor vi ikke henvender os til ansøgerne via glittede billeder, men med ægte udtalelser fra vores førere.

Hvordan finder du egentlig du af, hvordan jeres nye tilgang til mulige nyansættelser fungerer?
Vi er til stede dér, hvor vores målgruppe også er – for eksempel på de sociale medier, på websites og på forskellige videoplatforme. Her kommunikerer vi med dem på en ærlig, realistisk og respektfuld måde.

“Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om troværdighed og anerkendelse.”

Manuel Pfenning, direktør for pfenning logistics group

Det lyder næsten for nemt til at være sandt …
Ja, det er rigtigt. Først skal betingelserne selvfølgelig være til stede for at tiltrække nye medarbejdere. Derfor samarbejder vi f.eks. med arbejdsformidlingen og betaler for uddannelsen til lastbilchauffør. Når dette udgangspunkt er på plads, følger uddannelsesprogrammer fra pfenning‑Academy – til professionel og personlig udvikling. At det virker, kan man se på vores 3.700 medarbejdere.

Okay. Men nu vil vi gerne have det at vide: Hvad er hemmeligheden?
Der er ikke nogen hemmelighed. Det er ganske enkelt enormt vigtigt for os at fastholde vores eksisterende kolleger – det er næsten vigtigere end antallet af nye ansøgere. Tilfredshed spredes via mund‑til‑mund-metoden, og den er mere effektiv end enhver imagekampagne. Dertil kommer, at vi er fair med hensyn til arbejdstider, aflønning, tilskud og – naturligvis – også hvad angår udstyret i lastbilerne.

Content fahrermangel career culture 02

Husk at tale sammen, og vær villig til at lytte: Manuel Pfenning ved, hvor vigtigt det er.

Content fahrermangel career culture 03

At kigge længere væk end “firmaets område og tænke ud af boksen” skaber ikke kun nye ideer, men også langsigtet vækst med tilfredse medarbejdere.

Fotos: Henrik Morlock

Opad