En vulkan, tropiske skove og omgivet af Det Indiske Ocean: Île de La Réunion er et ferieparadis. Infrastrukturen stiller dog store krav til logistikere som Jimmy Soucramanien. Nu håber han på en motorvej hen over havet.
Transport Magazine
Kortere strækning til søs.
La Réunion har et stort infrastrukturproblem.
Det skal en ny bro ændre.
Gode udsigter.
“Påregn nemt en halv times ekstra kørsel i morgen tidlig”, siger Jimmy Soucramanien til “Transport”-teamet, da han siger farvel den første aften på øen. En halv time mere? Hotellet ligger da kun fem kilometer væk! Om morgenen, på vej til den 48-årige virksomhedsleders speditørfirma, bliver årsagen klar: På kystvejen ud for Saint‑Denis, hovedstaden på Île de La Réunion, kører trafikken i sneglefart.
“For os er det hverdag”, siger Jimmy Soucramanien og smiler forlegent. Han har en vognpark med tolv Mercedes‑Benz-køretøjer. Hans virksomhed dækker så godt som ethvert transportbehov på øen. En del af hans flåde kører forsendelser på vegne af postvæsenet, mens andre lastbiler trækker trailere med drikkevarer og fødevarer ud til store supermarkedskæder. Også byggematerialer og styrtegods hører til de transporterede varer. Jimmy Soucramanien har lige indlemmet en ny sættevognstrailer til transport af genbrugsaffald i vognparken.
Lastbilernes ruter afspejler mangfoldigheden af de forskellige former for last: Jimmy Soucramaniens chauffører kører ud til alle områder på øen, som kan nås med lastbil. “I den forbindelse er trafik altid et stort tema”, siger virksomhedsejeren.
“Route des Tamarins”.
Den 34 kilometer lange hovedvej “Route des Tamarins” er et andet infrastrukturprojekt på La Réunion, som skal aflaste den gamle kystvej. Fire hundrede meter lange viadukter skal også her kunne modstå tropiske cykloner med betragtelige vindhastigheder. Strækningen, der blev åbnet i 2009, har fået sit navn efter tamarinden, en naturligt forekommende bælgfrugt på øen.
Piton de la Fournaise.
Piton de la Fournaise er den sidste aktive vulkan på La Réunion – og samtidig én af verdens mest aktive vulkaner. Fra den 2.632 meter høje Piton de la Fournaise er der siden 1950 registreret mere end 45 udbrud. Alene i 2019 kom vulkanen i udbrud fem gange.
Notre-Dame-des-Laves.
Navnet siger det hele: I det lille byområde Saint‑Rose er der en kirke, der blev omkranset af lavastrømmen i 1977, da Piton de la Fournaise gik i udbrud, men på trods af udbruddet undgik kirken beskadigelser.
Salazie-dalen.
Inde i landet ligger den skovbeklædte Salazie-dal, som kun kan nås nordfra via en lille vej – ligesom store dele af øen er den en del af UNESCOs verdensarv.
Sukkerrør.
Landbrugsprodukt nummer et er sukkerrør. Til fremstilling af rørsukker, som råvare til romproduktion eller blot til brug som saft ved vejkanten, finder man sukkerrør overalt på øen.
Smeltediglen.
“Sammenkomstens ø” er den ordrette oversættelse af det franske, oversøiske departement midt i Det Indiske Ocean. Indtil franske nybyggere slog sig ned dér i det 17. århundrede, var øen ubeboet. I de kommende århundreder kom indbyggere af meget forskellig etnicitet hertil fra alle kontinenter. Mangfoldigheden og frem for alt det fredelige samliv kendetegner den kollektive ø-identitet, og for Jimmy Soucramanien er det et godt argument for den livsværdi, der hersker på øen.
La Réunion – et stykke Europa i Det Indiske Ocean.
2.000 kilometer ud for det afrikanske kontinent og midt i Det Indiske Ocean ligger Île de La Réunion. Omkring 200 kilometer kyst, bjerge og en aktiv vulkan gør øen til en populær turistdestination. Især kontrasten mellem kysten og indlandet fascinerer de besøgende. Omkring 40 procent af øen – over 100.000 hektar – blev udnævnt til verdensnaturarv i 2010. Som et fransk, oversøisk departement er Île de La Réunion en del af Den Europæiske Union, og euroen er den officielle valuta her. Det resulterede i noget bemærkelsesværdigt ved indførelsen af valutaen: Med et tidsforspring på tre timer i forhold til den mellemeuropæiske tid var øen det første sted i verden, hvor man officielt kunne købe varer med euroen den 1. januar 2002.
Storbyområde i den nordvestlige del.
Næsten en tredjedel af de 855.000 indbyggere bor på den nordvestlige del af vulkanøen. Her udgør kystvejen mellem byerne Saint‑Denis og Saint-Paul en sand flaskehals; mellem disse byer finder man også “Le Port” – øens vigtigste havn, Réunions port til verden. Det, der kommer hertil, skal fordeles. Og det er ikke altid nemt. Især nu, hvor sukkerrørshøsten er i gang, er der ud over den normale trafik også utallige traktorer.
En ny kystvej.
For at modstå trafikkaosset satser Jimmy Soucramanien på en decentral placering af sine lastbiler. Han har positioneret sine køretøjer på hele øen, så de så vidt muligt befinder sig i nærheden af de hyppigste anvendelsesområder. “Vi forsøger at sikre, at strækningerne bliver så korte som muligt.” Endnu et middel: Chauffører, som han kan stole på, og en slagkraftig vognpark med lastbiler, som gør hans ansatte glade.
Logistikvirksomhedens håb hviler desuden på et mægtigt byggeri, der rejser sig ved siden af kystvejen. Det er det dyreste motorvejsprojekt i den franske historie: Nouvelle Route du Littoral.
“Den nye strækning vil gøre trafikken betydeligt mere sikker.”
Gerald Victoire er også en af dem, der glæder sig meget til den nye forbindelse. Han har været én af Jimmy Soucramaniens chauffører i 12 år. “På kystvejen må vi altid påregne stenskred eller høje bølger. I fremtiden beskytter Nouvelle Route du Littoral os imod dette”, siger den 46-årige, mens Active Drive Assist i Actros 1863 Ultimate Racing Edition langsomt, men sikkert, fører lastbilen frem gennem landskabet.
Strækningen er fri, en let brise står ind fra havet, som er roligt. Det er svært at forestille sig, at strækningen er spærret ca. 30 dage om året af sikkerhedsmæssige årsager. “Så er den vigtigste forsyningsrute spærret for tung trafik, og der findes ikke en alternativ strækning, der fører gennem højlandet”, siger Gerald Victoire.
Jimmy Soucramanien håber også på, at byggeprojektet færdiggøres så hurtigt som muligt, og han er overbevist om dette: “Den nye kystvej vil gøre trafikken betydeligt mere sikker.”
En logistikfamilie.
Jimmy Soucramanien startede sin karriere i midten af 1990’erne som chauffør for et tipsættevognstog. Det er ingen tilfældighed: “Min far Lucien grundlagde et transportfirma i 1966. Denne tradition fører mine brødre og jeg videre med stolthed.” Passionen for lastbiler har Jimmy Soucramanien bibeholdt gennem årene, og dem, der snakker med ham, mærker det straks. Hans lastbiler konfigurerer han altid selv, og hvis der er mulighed for en eksklusiv specialmodel, griber virksomhedsejeren straks muligheden – hvilket den nyeste Actros Ultimate Racing Edition er et bevis på.
Jimmy Soucramanien har også rejst verden rundt i forbindelse med sin lidenskab. Fire gange har han besøgt Mercedes‑Benz-fabrikken i Wörth og utallige fagmesser i Kontinentaleuropa – trods alt mindst elleve flyvetimer væk. Sådan en entusiasme smitter: Hans 13-årige søn, Enzo, finder man også allerede bag rattet på virksomhedens område, og han har det samme lys i øjnene som sin far.
Ultimate Racing Editon:
én af 50 – én af to på samme tid.
Når Jimmy Soucramanien bestiller en ny lastbil, lægger han vægt på detaljerne. Hans omhu starter med metallakken, og til sidst er lastbilen proppet med udstyr. Et af højdepunkterne ved vognparken er Actros Ultimate Racing Edition, en begrænset specialmodel til det franske marked, der byder på iøjnefaldende lakering i AMG Petronas’ farveskema samt det fineste læderudstyr i kabinen. I øvrigt: Ud af de kun 50 eksemplarer er der to på Réunion.
Fotos:
Alexander Tempel
© Adobe Stock – aylerein
© iStock – aymeric bein
© Adobe Stock – Animaflora PicsStock
Video:
Alexander Tempel
„Earth zoom clip Reunion“ © Adobe Stock / radresnac