Byggeri
Medtænkt i stedet for gjort besværligt.
Tilpasningsevne skaber effektivitet – og sikkerhed. Econic 2635 L, i brug hos Precon Products i Bury St Edmunds, England, er et fremragende eksempel. Den for nylig af virksomheden anskaffede speciallastbil blev tilpasset byggeleverandørens komplekse forhold. Det klare mål: minimere sikkerhedsrisici og lette arbejdsgangene, når chauffører leverer materialer og værktøj til byggepladser over hele landet.
Precon Products satser på Econic for at øge sikkerheden på arbejdspladsen.
På Londons gader
Mike Philport, administrerende direktør hos Precon Products, er overbevist om sin Econic: "Køretøjet kunne være et ægte gennembrud." Speciallastbilen er primært på vejene i den travle storby London. "Her skal chaufførerne levere til mange forskellige leveringssteder, og derfor er nem adgang til vognens lastrum særlig vigtig for at kunne flytte rundt på og losse lasten," forklarer Philport videre.
Den ekspanderende virksomhed, der sammen med tre kontraktpartnere har en flåde på 30 køretøjer, er netop flyttet ind i sit nye hovedkontor. Medarbejderne har allerede leveret til prominente byggepladser i London som for eksempel The Shard eller den nye amerikanske ambassade. "Econic er ideel til sikkert at komme gennem Londons propfyldte gader. Dens særligt lave forrude og glasindfattet sidedør sikrer et fremragende udsyn i alle retninger. Fordi chaufføren sidder lavere end i en konventionel lastbil, kan han bedre se andre trafikanter, såsom cyklister, både i trafikken og i krydsene."
“Mercedes-Benz køretøjer er, målt på levetid, uovertrufne, hvad angår pålidelighed og samlede omkostninger.”
Ekstraudstyr, der kan betale sig.
Ikke kun andre trafikanter, men også føreren selv profiterer af Econics tilpasningsevne. 26-tonneren fra Precon Products er udstyret med en innovativ sideklapvæg, som gør det nemmere for føreren at få adgang til den læssede last.
Der har også vist sig at være stor nytte i hydraulisk udtrækkelige, 50 cm brede trinplatforme, som kan tilgås via en udklappelig stige i bagenden og som strækker sig over hele karrosseriets længde. På den måde undgår føreren risikable klatremanøvrer for eksempel for at komme til svært tilgængeligt gods. Når trinplatformene er i brug, aktiveres stroboskoplygter automatisk i begge ender af platformen.
Derudover sikrer det integrerede faldsikringssystem, at klapvæggene altid står oprejst i dette tilfælde. "Jeg er ikke ingeniør, så jeg satte mig sammen med en karrosseribygger, og vi udviklede denne konstruktion i fællesskab. Der findes allerede lignende modeller på markedet, men ved disse lad skal føreren først manuelt og besværligt bringe trinplatformen i position," siger Mike Philpot.
Høje standarder for sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Den Econic, som Precon anvender, er udstyret i overensstemmelse med FORS (Fleet Operator Recognition Scheme) guldstandarden, et frivilligt akkrediteringssystem fra Storbritannien, som sætter ensartede standarder for brændstofeffektivitet, udstødningsemissioner og vejtrafiksikkerhed for flådechefer. FORS støtter virksomheder, som ønsker at garantere kunder og medarbejdere målbar, overgennemsnitlig sikkerhed og ansvar i forhold til kvaliteten af deres køretøjsflåde. Dette omfatter blandt andet anvendelse af sikkerhedskameraer og en svingassistent. Dermed er Econic godt rustet til fremtiden. Overholdelse af standarder til beskyttelse af andre trafikanter og strenge miljøkrav bliver i storbyer verden over stadig vigtigere.
Det kunne også interessere dig:
Simpelthen den bedste
Elektrisk ladning
Mange køer volder besvær