Succesmodeller og øget ydeevne

På DLG-udstillingen 1956 i Hannover præsenterede Daimler-Benz med Unimog-typeserien 411 efterfølgeren til typeserien 401/402. Vigtigste kendetegn: mere effekt. De 30 PS gav det afgørende ekstra for at leve op til de stigende krav i landbruget. Men komforten led heller ikke under det: Udover forbedrede sæder blev der på typeserien 411 anvendt forstærkede støddæmpere.

Som med forgængermodellen fandtes der fra fabrikken en version med kort og lang akselafstand. Sidstnævnte var meget populær, da den fra 1957 kunne udstyres med en nyudviklet kabine. Helstålskabinen gav markant mere plads end tidligere og udmærkede sig ved Daimler-specifikke udstyrsdetaljer og et design med afrundede kanter, som satte standarder inden for erhvervskøretøjer.

På grund af sin manøvredygtighed, sin relativt høje hastighed og sine meget gode offroad-egenskaber blev Unimog i stigende grad anvendt til transportopgaver. De for- og bagtil tilgængelige kraftudtage gav brugerne de bedste forudsætninger for fleksibel anvendelse af save, pumper, spil og andet udstyr.

På grund af dets fremragende terrængående egenskaber, hvor selv skråningsvinkler på 45° for- og bagtil ikke udgjorde noget problem, begyndte også militæret i stigende grad at interessere sig for Unimog fra midten af 1950'erne. Med Unimog S (modelserie 404) opstod et køretøj, der levede op til deres høje krav. Unimog S havde en stor ladflade, som efter ønske kunne udføres enten som åbent lad eller som kasseopbygning. I modsætning til de civilt brugte Unimog på den tid satsede man på kraftige benzinmotorer med mange hestekræfter.

De mange varianter af Unimog S blev produceret i Gaggenau indtil 1980 – med 64.242 køretøjer er denne modelserie stadig den mest succesfulde. Serien 404 nød derfor også stor popularitet hos brandvæsener.

Den løbende forbedring af køretøjet og dets komponenter førte Unimog stadig fremad. Efter mottoet: evolution frem for revolution. Fra slutningen af 1950'erne blev kraftigere trykluftbremser taget i brug, styretøjet blev forbedret, og en hydraulisk løfteanordning blev indført. I 1959 skete der så en ægte premiere inden for erhvervskøretøjsområdet: den fuldsynkroniserede 6-trins-gearkasse, som allerede siden 1957 var monteret som ekstraudstyr i Unimog 411, blev standardudstyr. Det gjorde ikke blot gearskift mere komfortable end ved den tidligere anvendte klo-gearkasse, men også mere effektive. På forespørgsel var der desuden flertrins krybegearkasser til Unimog tilgængelige.

På DLG-udstillingen 1962 fejrede Daimler-Benz endnu en Unimog-premiere. Med Unimog 406 blev den "tunge typeserie" introduceret med bredere sporvidde og længere akselafstand, som imødekom behovet for stadigt større og mere kraftfulde landbrugsmaskiner. Den struppede dieselmotor ydede 65 PS, men var konstrueret sådan, at den kunne levere denne effekt også ved kontinuerlig drift under fuld belastning. Senere fulgte motorer med øget effekt på op til 110 PS.

Med en topfart på 65 km/t var Unimog-typeserie 406 perfekt egnet som vejtrækker. Omvendt kunne den køre i krybegear med kun 0,03 km/t. Et interval, der ikke efterlod meget at ønske.

Også i førerhuset steg komforten med typeserie 406. For første gang var der polstrede og justerbare førersæder. Førerhusets ergonomi gjorde også arbejdet på lange arbejdsdage maksimalt komfortabelt. Det gjorde især versionerne med helstålsførerhus til populære medlemmer af de kommunale materielgårdes maskinparker i byer og kommuner. Men også hos entreprenørfirmaer og i industrien kunne den tunge Unimog-typeserie etablere sig på kort tid.

Med de typeserier, der blev udviklet og produceret i Gaggenau fra midten af 1950'erne, kunne Unimog etablere sig som en sand klassiker på markedet. Med introduktionen af den tunge typeserie udviklede Unimog-sortimentet sig til et ægte kompletprogram. Ikke kun i sit stamsegment, landbruget, men takket være sin høje fleksibilitet og ydeevne også i mange andre brancher.

Hemmeligheden bag succesen: et overbevisende køretøjskoncept, som konsekvent er blevet bevaret og løbende teknisk videreudviklet med stor opfindsomhed. Den høje kvalitet af de gennem årtier producerede typeserier viser sig ikke mindst i, at nogle af køretøjerne stadig er i drift i dag.