Ingeniørkunst og pionerånd.

Albert Friedrich er en af Unimogs grundfædre. Direkte efter Anden Verdenskrig erkendte den tidligere leder af Daimler-Benz' fremstilling af flymotorer det enorme behov for landbrugstraktorer til små og mellemstore landbrug i Tyskland. Ud over terrængående egenskaber var den nemme omstilling til forskellige opgaver i fokus.

På området hos firmaet Erhard & Söhne i Schwäbisch Gmünd udviklede og testede fra 1946 et engageret team omkring ingeniørerne Albert Friedrich, Heinrich Rößler og Hans Zabel de første prototyper til et sådant erhvervskøretøj. Det var også Hans Zabel, der ud fra det noget klodsede projektnavn "Universal-motorapparat til landbruget" skabte den slagkraftige forkortelse "Unimog".

I slutningen af udviklingsfasen stod der et køretøj med firehjulstræk, differentialespærrer og portalaksler, som opfyldte alle krav til transportkapacitet og trækkraft og alligevel kunne køre 50 km/t. Derudover kunne der monteres påbygningsredskaber på alle sider – en klar fordel i forhold til den klassiske traktor, som kun tilbød en sådan mulighed bagpå. Til motoren satsede man på OM 636 fra Daimler-Benz, en robust dieselmotor, som samtidig sikrede en omkostningseffektiv drift.

I 1948 blev Unimog så for første gang præsenteret for et fagpublikum på DLG-messen i Frankfurt. Her mødte den en meget positiv modtagelse, ikke mindst på grund af sine overbevisende køreegenskaber i terræn og på vej, sin lette betjening og sin store alsidighed. Samme år begyndte den første serieproduktion på fabrikken hos brødrene Boehringer i Göppingen, som allerede havde leveret støbegods til prototyperne.

Kendetegnet for den første serie 70200, hvoraf der blev produceret omkring 600 køretøjer, er Ochsenkopf-logoet. Endnu i dag findes der omkring 120 Boehringer Unimog fra denne periode – mange af dem er stadig i drift.

På grund af den stigende efterspørgsel efter Unimog, i stigende grad også uden for Tyskland, var Boehringers produktionskapaciteter snart ikke længere tilstrækkelige. Der blev indgået en overtagelsesaftale med Daimler-Benz, og i 1951 begyndte produktionen endelig på lastbilfabrikken i Gaggenau. Med kun få ændringer af køretøjet, som fortsat blev markedsført som „Unimog 25 PS“, kunne der med den nye serie 2010 takket være mere rationelle fremstillingsprocesser rulle væsentligt flere Unimog af samlebåndet. I de første syv måneder af 1951 blev der i Gaggenau allerede produceret lige over 1.000 Unimog.

Forbedrede kraftudtag åbnede op for nye anvendelsesmuligheder i skovbruget, men også ved markarbejde. Opgaver, som tidligere krævede mange hænder, kunne pludselig udføres i énmandsdrift. Yderligere anvendelsesmuligheder for Unimog som brandvæsenets hjælpekøretøj eller ved vejbyggeri fulgte hurtigt efter.

Fra 1953 fremstillede Daimler-Benz i Gaggenau de nye 400-serier af Unimog. Mens akselafstanden ved U 401 forblev 1.720 mm, blev der med U 402 introduceret en forlænget variant med 2.120 mm. Begge modeller var for første gang tilgængelige med et lukket førerhus. Deres markante forlygter gav serien hurtigt øgenavnet „frøøje“. Og en anden vigtig nyhed var, at Mercedes‑Benz-stjernen fra dette tidspunkt blev monteret på motorhjelmen i stedet for oksehovet.

På grund af det lukkede førerhus og muligheden for at montere trykluftdrevne tippelad fik Unimog nu også øget interesse fra kommuner, ud over entreprenørfirmaer, posten og jernbanen. For køretøjet kunne ikke kun anvendes til en lang række opgaver i de milde årstider, det var også det perfekte snerydningskøretøj om vinteren. Via trykluftanlægget kunne en endnu større vifte af påbygningsredskaber og anhængere betjenes.

Den fremragende kvalitet af det alsidige køretøj blev bemærket: I 1954 modtog Unimog den eftertragtede skovplakette for sin anvendelighed i skovbruget. Og det var kun begyndelsen på en lang række udmærkelser og anbefalinger på tværs af forskellige brancher.

Allerede i løbet af de første ti år kunne Unimog altså overbevise netop med de argumenter, der kendetegner ham den dag i dag: kombinationen af høj terrængående evne og relativt hurtig kørsel på veje, det brede anvendelsesområde med utallige på- og opbygningsmuligheder samt den høje kvalitet og den store belastbarhed af dets dele.

Oprindeligt tænkt til landbruget fik Unimog hurtigt indpas i mange andre brancher og prægede derefter vognparker i byer og kommuner såvel som i skovbruget og hos entreprenører. Ikke få af kunderne fra begyndelsen har forblevet tro mod Unimog gennem generationer.