Kommunal & Bortskaffelse
„Et erhverv med oplevelsesgaranti“
Nancy John er en handlekraftig kvinde i orange. Den 35-årige mor til to børn flytter som skraldearbejder for Berliner Stadtreinigung (BSR) ikke kun skraldespande gennem hovedstadens gader, men også en tonstung lastbil: Mercedes‑Benz Econic 2630. En samtale om et traditionelt mandsdomineret erhverv, som ofte ikke får den passende respekt.
Interview med Nancy John
Nancy John fra Berliner Stadtreinigung elsker at køre i Econic.
Fru John, en kvinde hos renovationsvæsenet ser man stadig ikke hver dag.
Hvad fik dig til at tage et så hårdt job, især i gaderne i en millionmetropol som Berlin?
Altså, jeg var jo allerede ude på gaderne før, som pakkeleverandør. Egentlig er jeg uddannet sælger, men jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke er skabt til at stå bag disken. Udenfor er min verden. Til Berliner Stadtreinigung kom jeg via min onkel, som arbejder der. Kvinder i renovationsbranchen har der ikke været så mange af så længe. Og heller ikke mange i dag, så man er altid et blikfang, når man er ude. På min affaldsplads er jeg en af i alt syv kvinder; mine to kolleger ude på gaden er begge mænd. Under alle omstændigheder sagde jeg dengang: "kom, så prøver du det bare" – og så bestod jeg direkte første gang. Men det er ikke reglen.
Hvorfor?
Fordi det ikke er helt så nemt at blive affaldsarbejder. Først er der en fitnesstest, man skal bestå. Der skal man for eksempel nå et bestemt antal skridt på en crosstrainer eller løfte vægte, men også gennemføre forskellige modelforhindringsbaner, for eksempel løbe op og ned ad en trappeopgang, flytte affaldsbeholdere med en bestemt vægt, trække dem over brosten og så videre. Alt sammen på tid. Og testen består de fleste altså ikke.
Hvordan ser din hverdag som handlekraftig kvinde i orange ud? Hvornår står du op om morgenen?
Den officielle tjenestestart er kl. 5.30. Nu er vores ruter i Berlin-Marienfelde, og vores base ligger i Gradestraße i Neukölln. Jeg kommer dog fra Hohenschönhausen, og der tager det mig med bil mindst en halv time, tilbage tager det så som regel dobbelt så lang tid på grund af trafikken. Så jeg står op kl. 3.30.
Puh. Og to timer senere skal vi så ud på vejen?
Ikke helt endnu. Først får vi på Gradestraße vores rute med de læs, der skal hentes den dag, og nøglerne, som gør, at vi kan komme ind i opgangene og hen til skraldebure. Kl. 5.45 går vi så hen til bilerne. Vi kan først begynde at laste kl. 6.00; før det er der jo stadig nattero. Når den sidste læs er kørt af, kører vi lastbilerne ind på parkeringspladsen, afleverer vores papirer og så videre. Hvis der har været nogen afvigelser, melder vi dem også, for eksempel spærrede veje, overfyldte beholdere, ødelagte skraldetønder eller sådan noget. Og kl. 13.30 er det så fyraften.
Der sker dog en hel del imellem. Bare for at få et fingerpeg: Hvor mange husnumre når du og dine kolleger rundt til om dagen?
Vi regner ikke i husnumre, men i tømninger. En stor, sort skraldespand, sådan som man kender den, tæller som en tømning, en mindre som en halv. Vi kører jo flere runder om dagen. Når bilen er fuld, kører vi til affaldsforbrændingsanlægget i Ruhleben ved Spandau. Mandag er min mest intensive dag; vi har da tre runder med cirka 300 tømninger. Det er svært at sige helt præcist, men i gennemsnit er det sikkert omkring 150 husnumre. Om fredagen bliver det så mere roligt, da har vi kun én tur. Resten af dagen bruger vi blandt andet på at pleje køretøjet. Vi kører i vaskeanlægget i Neukölln og højtryksrenser komprimeringsanlægget og den slags.
Det kunne også være interessant for dig
Fremtiden ligger i stjernerne.
Dresdens "Team Orange" har siden 1999 satset på Econic. Med den fuldelektriske eEconic baner byrenholdelsen vejen for en klimaneutral flåde inden 2035.
De køretøjer, som I rengør dér, er Mercedes‑Benz Econic. Og folkene i orange rengør dem ikke kun, de sidder også selv bag rattet, ikke sandt?
Ja, præcis. Jeg har for nylig taget mit lastbilkørekort og har kørt selv lige siden. Lige nu er jeg reservechauffør, altså en slags stedfortræder, og jeg søger nu også den faste stilling som lastbilchauffør.
Og hvordan er Deres erfaringer med Econic?
Jeg elsker at køre rundt i gaderne med det her køretøj. Og folk får også ofte store øjne, når de ser mig som kvinde bag rattet. Det er faktisk den første lastbil, jeg nogensinde har kørt, bortset fra min køreskolelastbil. Det var også et Mercedes‑Benz køretøj, men det havde ikke styreaksler, som renovationsbilen har nu.
“Det smukkeste overhovedet er for mig, når børneøjnene følger os på arbejdet.”
Er det ikke meget svært i starten på de travle gader?
I begyndelsen kræver det selvfølgelig øvelse, men meget afhænger af, hvor godt man kender sine ruter. Et godt hold er guld værd, et hold der kan hjælpe og instruere dig. Det er jeg stadig afhængig af i dag, når jeg af og til kører med på en ukendt rute. Der er nogle gange nærmest kun et lommetørklæde mellem dig og den nærmeste væg eller den næste bil. Med Econic sidder du dog så lavt, som du ellers kun gør i en varevogn, og det hjælper selvfølgelig. Især med cyklisterne i Berlin er bytrafikken en ægte udfordring.
Endnu et sidste spørgsmål: Hvad fejrer De ved Deres erhverv?
Mit job er et job med oplevelsesgaranti: På Berlins gader er ingen dag ens, du møder forskellige mennesker og står i nye trafiksituationer, som du må indstille dig på. Der er også meget smukt udenfor, og det allerbedste for mig er, når børnenes øjne følger os i arbejdet. De er virkelig de største fans af vores arbejde. De står ofte som forstenede og kigger på os, indtil vi kører videre. Og nogle forældre følger os med deres børn endda to eller tre afleveringssteder efter.
Opdag flere historier:
Det kunne også interessere dig:
Alpernes plejere
I ro ligger styrken
Alle gode ting ...
Det er ansvarlighed
Specialkøretøjer til din branche