Fra helt nede til helt oppe

Ronny Fischer og hans kollega har lige fået det sidste tønde borevæske på anhængeren; morgenholdets slåningsarbejde er næsten slut for i dag. Den nybehandlede "bouillon" skal bruges ved et af de cirka 1.000 borede filterbrønde. "Brøndene bores til dræning, for det er en grundlæggende forudsætning, at forekomsten holdes fri for vand. 7.000 liter ligger i tønden på anhængeren, som fra det centrale spulingsanlæg (ZSA) nu skal bringes til Reichwalde, Feldriegel 30 – i dag intet problem; de sidste dage, hvor det var isglat, var det bestemt ingen let opgave." "Uden dæktryksreguleringsanlægget ville vi nok blive ved med at sidde fast."

„En gang måtte jeg faktisk slippe bagtil, jeg kunne dreje traileren alene, så glat var underlaget.“ Som "formand for boreudstyr og tilbagefyldning", sådan lyder hans officielle stillingsbetegnelse, forsyner Ronny Fischer borholdet med alt nødvendigt udstyr – kernerør, borestreng og også en tung presse, der kan presse op til 20 tons, hvis intet andet hjælper, og en borestreng igen sidder håbløst fast. Derudover skal den forurenede borevæske suges op af gravene igen. „Derfor har vores 5023 ikke kun ladkranen, men også en kraftudtagsaksel, der på stedet driver den tilhørende vakuumpumpe. Med de fulde tønder går det så tilbage til ZSA. En cirkel, kan man sige“, forklarer han, mens han dupper gearvælgeren på rattet, og 231 PS-dieselmotoren kører i det næste højere gear. Ifølge Frank Schroeckh, hos Vattenfall Europe Mining AG ansvarlig for processtyring og -optimering, omfatter vognparken mere end 80 Unimog. De i alt fire udvindingsområder ligger mellem 18 og 68 km fra hinanden. „Størstedelen af vores Unimog kommer fra modelserien til krævende terræn. Vi bruger dem overalt, hvor almindelige køretøjer ville sidde fast.“

Som f.eks. i Tagebau Welzow-Süd i Brandenburg, der primært forsyner kraftværket Schwarze Pumpe med kul. Her anvendes fire Unimog 5023 som bandkontrolkøretøjer. Fordi to forhugningsanlæg arbejder parallelt der, løber afgravningsmassen over to båndanlæg, som skal kontrolleres og vedligeholdes døgnet rundt. Chauffør Jens Reiber overvåger det ene, 13 km lange bånd og tilbagelægger afhængig af skift mellem 40 og 100 km. To gange pr. skift skal båndet gennemgå en grundig visuel inspektion. For at fjerne forureninger – i værste fald for at slukke overophedede ruller – har han alverdens værktøj ombord: spade, skovl, men også koben og slæbetove. "I den røde kasse på ladet er brandslukkeren med trykpatron. Den kommer heldigvis sjældent i brug." Det tilbageløbende transportbånd i bunden understøttes af såkaldte girlander, nedre rulleenheder. De slides hurtigt. Jens Reiber noterer mistænkelige komponenter og udskifter dem samlet på den følgende reparationsdag. "I gennemsnit er det omkring 100 stykker, der skal udskiftes pr. reparationsdag." Alle fire "baBs", bandkontrolkøretøjer med lavt operatørbehov, ruller, i modsætning til pendants i Nochten, på 24-tommer 445/70 Michelin XM 47 med markprofil. De fravælger desuden dæktryksregulering.

„To køretøjer er konstant i drift, de to andre står klar på tilkaldelse. Bremsesystemet bliver hurtigt slidt ved brug, derfor anvender vi kapslede bremser med tætningslæber af polyurethan. Stilstandstiderne varierer dog; trods det er Unimog'erne optimalt udstyret til netop denne opgave. Ved en vadedybde på op til 1,2 m skræmmes de ikke af noget vandhul, uanset hvor dybt det er,“ forklarer Schroeckh, som kender området her vest for Spree ved Spremberg som sin egen vestlomme. Føreren Jens Reiber, som er over 1,80 m høj, sætter også pris på andre egenskaber ved sin gule dieseldrevne arbejdsmaskine. „Det er ikke kun terrænegenskaberne og den simple, ergonomiske betjening. I modsætning til sine forgængere kan også større personer køre behageligt i den. U 5023 er desuden komfortabel og godt affjedret.“