Godt rustet til enhver situation.

Til det formål råder redderne over en kraftfuld Siebenmann-båd med en tilhørende trailer. Et lille problem: hidtil har der kun været tre slipanlæg ved Neckarkanalen, så det var ikke nemt at sætte båden i vandet. Med den nye udstyrsvogn „Rüst“ er denne mangel fortid, for U 5023 med Empl-opbygning har bag førerhuset en kran, som kan løfte den 5,20 meter lange båd fra brandvæsenet sammen med dens 100 hk påhængsmotor direkte fra den påhængte tandemakseltrailer ned i vandet.

Det fungerer endda fremragende ved sluserne, hvor tunge, klodsede pramme ofte passerer, som tidligere har læsset i Osthafen. Brandvæsenet må som regel dykke efter savnede personer. "Der er mellem ti og femten sådanne indsatser om året," siger brandmand Steffen Haas eftertænksomt. "Med den nye kran er vi nu meget mere fleksible og hurtigere på stedet. Derfor var dette et af de vigtigste krav ved udskiftningen af vores gamle redningsvogn," supplerer Markus Widmann, afdelingsleder for teknik hos indsatsstyrkerne i Heilbronn. "Dermed kan vi til enhver tid sikkert sætte vores 1.000 kg tunge båd i vandet sammen med dykker og besætning."

"Selvfølgelig bruger vi fortsat slipramperne, som den i Horkheim. Ved højvande er sådanne adgangsveje dog som regel helt tilslammede og næsten ufremkommelige for almindelige køretøjer," siger Widmann. U 5023 trækker sit mandskab alligevel ubesværet ud af det billedlige "rod", for den er fra fabrikken opgraderet til den vadedybde på 1,2 m, som brandvæsenet forventer, og desuden udstyret med grovknoppede, retningsbestemte dæk. For ekstra trækkraft trykker Steffen Haas blot kort på en knap; dæktrykket sænkes, og med den større kontaktflade øges grebet til det nødvendige niveau.

Bag slusen ved Neckar øver holdet søsætningen af båden. Ved at køre støttebenene ud og sikre dem sætter Haas Palfinger-kranen "i vandet" ved hjælp af et vaterpas. Tolerancen er kun få grader. Så beregner kranen selv de nødvendige løftekrafter. Via fjernbetjening dirigerer Haas knækarmens udskub hen til kollegaen, som tidligere havde låst aluminiumrørsopbygningen på båden fast og løsnet centralsikringssurringsremmen foran på anhængeren. Med firedobbelt udskub bevæger krogen sig centimeter for centimeter mod bådens midte. Skærmen viser 8,80 meter udsving, da Haas' kollega fra brandvæsenet hægter tovankringen på. Endnu en kort drejning, så slækkes tovet forsigtigt – og skroget får kontakt med vandet.

"Vi sikrer ikke kun 22 Neckar-kilometer, men også masser af grønne områder og skov, hvor der på varme dage hurtigt kan opstå en skovbrand," siger Widmann. Det er 1450 hektar skov, for at være helt præcis. Derfor er U 5023 også forberedt til sådanne indsatser. Takket være en hydraulisk læssebagsmæk kan brandvæsenet hurtigt laste materiel på rullevogne. "For eksempel vores højtrykssprøjteanlæg, der rummer 600 liter og er klar til indsats med det samme," forklarer teknikeren.

„Heroppe er der aktuelt grillforbud“, siger brandmanden. „Men ikke alle overholder det. Hvis det kommer til stykket, skal vi hurtigt af sted og slukke.“ Steffen Haas og kollegerne demonstrerer alvoren under realistiske forhold i en smal lysning. I et sådant tilfælde bruges også kabelspillet regelmæssigt – i dag helt uden brand hos en vinbonde, hvis traktor var kørt fast, og som brandvæsenet befrier.

Da ståltovet er rullet ind igen, kører „HN 1/51“, som den nye hedder, tilbage til beredskabet på stationen. For at kollegerne kan betjene den korrekt, står undervisning på planen: Omkring 30 personer skal stadig oplæres – både i kranen og bag rattet i Unimog'en.